Doner

 




Trin 2: Er dyret mærket?

  • Øretatovering eller halsbånd: Man kan se både tatovering og halsbånd på afstand. Hvis du kan komme tæt på dyret, så se efter nummer eller adresse.

  • Tag et billede af dyret, som du kan lægge på Facebook i din lokale gruppe, eller under en af de mange fremlysningsgrupper. Find den gruppe, der dækker dit område.
  • Chip: Mange katte og hunde har en chip, som kun kan læses med en scanner. Alle dyrlæger og de fleste internater kan scanne gratis eller mod et mindre gebyr.

  • Katte: Ejeren kan slås op i Det Danske Katteregister, hvis du har et ID-nummer. Hunde: Ejeren kan slås op i Dansk Hunderegister.

Er dyret mærket, kontakter dyrlægen eller internatet ejeren.


Trin 3: Hvis dyret ikke er mærket

Er katten rask og velnæret, så lad være med at begynde at fodre den. Den kan have en ejer i nærheden, se tiden an og hold øje med den – mange katte er bare på besøg. For hunde er det ligegyldigt om de er velnærede, ingen hunde må gå frit rundt alene. Prøv om du kan lokke den til dig, og undersøg om den har kontaktoplysninger i halsbånd, spørg dine naboer om de kender den, tag et billede til Facebook og læg den i din lokale gruppe og fremlysningsgrupper for dit område.

Virker katten derimod afmagret, er det vigtigt, at du fodrer den. Men hav en plan for, hvad du gør bagefter. Når du fodrer et dyr, opbygger du en tillid, som vil gøre det muligt at indfange den og fx indlevere den hos en af vores samarbejdspartnere eller selv køre den til en dyrlæge.

Når du fodrer et dyr, skal du være bevidst om, at dyret bliver afhængig af din hjælp og omsorg. Hav derfor en plan klar, inden du starter – fx. hvor dyret skal hen, og hvornår du kontakter et internat som Kattens Redning, hjælper katte i Midtjylland, Odder Katte, hjælper katte i Odder Kommune, GenbrugsMastiff, hjælper hunde, de ligger på Fyn men hjælper over hele landet, 1812.eller dyrlæge.

Fremlys dyret i lokale Facebook-grupper og på opslag i nærområdet. Bliver dyret tydeligt omsorgssvigtet, eller melder ingen ejer sig, så kontakt et internat som Kattens Redning, hjælper katte i Midtjylland, Odder Katte, hjælper katte i Odder Kommune, GenbrugsMastiff, hjælper hunde, de ligger på Fyn men hjælper over hele landet, 1812.eller dyrlæge.


Trin 4: Hvis du ikke selv kan have dyret

Kontakt en af vores samarbejdspartnere. Dyrenes Fristed samarbejder med internater og dyrlæger over hele landet. Skriv til info@dyrenesfristed.dk eller brug kontaktformularen, så hjælper vi med at finde det rette sted.

Ved fund af tamme kæledyr kan du kontakte vores samarbejdspartnere direkte:

Kattens Redning – katte, Aulum, dækker Midtjylland

Odder Katte – katte, kun Odder Kommune

GenbrugsMastiff – hunde, Fyn, dækker hele landet (du skal selv transportere hunden)

Ved krybdyr, fisk og padder kan du kontakte Dyrenes Fristed direkte på info@dyrenesfristed.dk.

Ved skadede eller vilde dyr skal du altid kontakte 1812.


Hvis du finder killinger

Er killingerne små, så vent og hold øje med dem på afstand. Morkatten henter ofte sine killinger. Hvis du ser hende, så se om hun virker rask og velnæret. Både morkat og killinger kan have brug for hjælp. Er killingerne alene i flere timer, er de kolde og mindre aktive, eller ved du, at moderen er død, så søg hjælp med det samme. Små killinger kan ikke selv holde varmen og de kan IKKE klare sig selv.

Katte kan ikke klare sig selv i Danmark. De er tamdyr og afhængige af mennesker – af mad, pleje og omsorg, og af at leve i nærheden af mennesker, hvor de kan finde føde og ly. En udendørs kat uden ejer er ikke et vildt dyr, men et hjemløst kæledyr, der har brug for hjælp. 

Inden du ringer, skal du undersøge, om din kommune har en aftale med eks. kattens værn. Søg aftale her. Hvis kommunen har en aftale, er det dem du skal kontakte. Har kommunen ingen aftale, kan du kontakte:

Katte fundet i Midtjylland Kattens Redning 

Katte fundet i Odder Kommune Odder Katte

Katte fundet hele landet, hvis det er usocialiserde vildtlevende katte Kattens Værn

Katte fundet hele landet 1812 (Dyrenes Beskyttelses vagtcentral)


Hvis du har fundet en skadet hund

Ring 1812 eller en dyrlæge. Hold hunden rolig og varm, og undgå at give mad eller vand, hvis den kan have indre skader. Politiet eller dyrlægen kan hjælpe med at finde ejeren via chipnummer.


Ofte stillede spørgsmål om fundet kat eller hund

Jeg har fundet et skadet dyr – hvem ringer jeg til?
Ring til 1812 (Dyrenes Beskyttelses vagtcentral) eller kontakt den nærmeste dyrlæge med det samme. Er dyret skadet, sygt eller afmagret, skal det have hjælp med det samme – prøv ikke selv at behandle det. Et smertepåvirket dyr kan bide eller kradse, også selvom det er tamt. 1812 er den rette indgang ved alle skadede dyr, uanset om der er tale om et tamt kæledyr eller et vildt dyr.

Hvad gør jeg, hvis 1812 ikke kan hjælpe?

Hvis 1812 ikke kan tage sagen, er der stadig flere muligheder:

  • Påkørt vildt dyr: kontakt Falck hvor du finder vejledningsliste.
    • Ring til Politiet på 114, hvis du er i tvivl.
  • Skadet eller sygt kæledyr: kør eller ring til nærmeste dyrlæge. Dyrlæger har pligt til at hjælpe et skadet dyr akut, men du skal være opmærksom på, at de kan kræve betaling for det. Spørg dyrlægen inden behandling påbegyndes.
    • Hvis ejeren findes: Hvis dyret viser sig at have en ejer (fx via et chip- eller øremærke), er det i sidste ende dyrets ejer, der kan hæfte for dyrlægeregningen.
    • Dit eget ansvar: Hvis du selv tager et fundet dyr direkte med ind på en privat dyreklinik uden at blande en dyreværnsorganisation ind i det, kan dyrlægen kræve, at du påtager dig betalingsansvaret, hvis ejeren ikke dukker op. Du kan altså risikere at skulle betale regningen. Spørg dyrlægen inden behandling påbegyndes.
  • Er det en kat eller hund: Står du med et kæledyr i en akut situation, så kontakt en af vores samarbejdspartnere (se kontaktoplysninger ovenfor) Er situationen ikke akut, kan du skrive til os på info@dyrenesfristed.dk Vi vil rådgive og hjælpe med at finde hjælp til kæledyret.
    • Vi tager kun tamme kæledyr ind. Hvis dyret er usocialiseret eller vildtlevende, så kontakt Katten Værn.
  • Kæledyr og misrøgt: Du kan kontakte Dyreværnet for rådgivning eller indberetning, hvis det vedrører hunde, katte eller andre smådyr
    • Akutte sager og lovbrud: kontakt politiet på 114.
  • Akut hjælp til dyret: tag et billede, notér sted og tidspunkt. Forsøg at få dyret i sikkerhed, og efterlys dyret lokalt, mens du venter på svar.

Jeg har fundet et vildt dyr – hvem kontakter jeg?
Kontakt 1812 (Dyrenes Beskyttelses vagtcentral) . De rådgiver om fundne og tilskadekomne vilde dyr og kan hjælpe med at finde det rette sted. Dyrenes Fristed hjælper ikke med vilde dyr.

Jeg har fundet en tam kat eller hund – hvem kontakter jeg?
Har du fundet en tam kat eller hund, prøv om du kan lokke den til dig, og undersøg om den har kontaktoplysninger i halsbånd, spørg dine naboer om de kender den, tag et billede til Facebook og læg den i din lokale gruppe og fremlysningsgrupper for dit område. Finder du ikke dyrets ejer, kan du kontakte en af vores samarbejdspartnere, find kontaktoplysningerne ovenfor. De kan også rådgive om, hvad du skal gøre, og hjælpe med at finde ejeren eller det rette sted. 

Jeg har fundet et krybdyr, en fisk eller en padde – hvem kontakter jeg?
Har du fundet et krybdyr, en fisk eller en padde, kan du kontakte Dyrenes Fristed på info@dyrenesfristed.dk. Vi hjælper med tamme kæledyr i Danmark – herunder også krybdyr, fisk og padder – og kan rådgive om, hvad du skal gøre i den konkrete situation.

Hvordan finder jeg ejeren til en fundet kat eller hund?
Se efter øretatovering eller halsbånd med nummer eller adresse. Få derefter dyret scannet for chip hos en dyrlæge eller et internat – chippen kan kun læses med en scanner. Er dyret en kat, kan ejeren slås op i Det Danske Katteregister, hvis du har et ID-nummer. Er dyret en hund, kan ejeren slås op i Dansk Hunderegister. Er dyret mærket, kontakter dyrlægen eller internatet ejeren. 

Skal jeg fodre en kat, jeg har fundet?
Kun hvis katten er afmagret. Er den rask og velnæret, så lad være, den har sandsynligvis en ejer i nærheden. Hvis dyret er sygt eller skadet, skal du kontakte 1812 (Dyrenes Beskyttelses vagtcentral) med det samme. Virker dyret derimod afmagret, er det vigtigt, at du fodrer det – men du skal have en plan for, hvad du gør bagefter. 

Når du fodrer dyret, opbygger du en tillid, som gør det muligt at indfange det og fx indlevere det hos en af vores samarbejdspartnere eller selv køre det til en dyrlæge. Vær samtidig bevidst om, at dyret bliver afhængigt af din hjælp og omsorg, når du begynder at fodre det. Hav derfor en plan klar, inden du starter – fx hvor dyret skal hen, og hvornår du kontakter en samarbejdspartner eller dyrlæge. Katte kan ikke klare sig selv i Danmark. De er tamdyr og afhængige af mennesker – af mad, pleje og omsorg, og af at leve i nærheden af mennesker, hvor de kan finde føde og ly. En udendørs kat uden ejer er ikke et vildt dyr, men et hjemløst kæledyr, der har brug for hjælp.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder killinger?
Er killingerne små, så vent og hold øje med dem på afstand – moderkatten henter ofte sine killinger. Er de alene i mange timer, kolde, eller er moderen død, skal du kontakte et internat eller 1812 med det samme. Små killinger kan ikke selv holde varmen, og det er vigtigt, at du handler! Katte kan ikke klare sig selv.

Jeg har fundet en skadet hund – hvad gør jeg?
Ring til 1812 eller en dyrlæge. Hold hunden rolig og varm, og undgå at give mad eller vand, hvis den kan have indre skader. Politiet eller dyrlægen kan hjælpe med at finde ejeren via chipnummer.

Kan Dyrenes Fristed tage imod det dyr, jeg har fundet?
Dyrenes Fristed har ikke selv internat og kan ikke tage imod fundne dyr. Ved fund af tamme kæledyr henviser vi til vores samarbejdspartnere. Ved krybdyr, fisk og padder kan du kontakte os direkte på info@dyrenesfristed.dk, så hjælper vi dig videre. Ved skadede eller vilde dyr skal du kontakte 1812.

Hvad hvis dyret ikke er mærket og ingen ejer melder sig?
Er dyret afmagret og i nød, så er det vigtigt, at du fodrer det – men du skal have en plan for, hvad du gør bagefter. Efterlys det i lokale Facebook-grupper og opslag i nærområdet. Hvis ingen ejer melder sig inden for rimelig tid, skal du kontakte et internat:

Kattens Redning, hjælper katte i Midtjylland

Odder Katte, hjælper katte i Odder Kommune

Kattens Værn, hjælper katte i hele landet

GenbrugsMastiff, hjælper hunde, de ligger på Fyn men hjælper over hele landet

Hundens Tarv, hjælper hunde, kontaktoplysninger findes her

1812 hjælper over hele landet, både tamme og vilde dyr

Er det gratis at få dyret scannet for chip?
Mange mindre foreninger har en scanner og hjælper gratis, der findes en liste her. Dyrlæger og internater scanner dyret gratis eller mod et mindre gebyr. Spørg den enkelte klinik, inden du kommer.

Fundet en kat eller hund? Sådan gør du

Kort svar: Er dyret skadet eller sygt, så ring til 1812 med det samme. Ellers tjek for øretatovering, halsbånd og chip (en dyrlæge eller et internat kan scanne), og tag et billede til lokale Facebook-grupper. Fodr kun dyret, hvis det er afmagret, og hav en plan for bagefter.

Trin 1: Er dyret skadet eller sygt?


Hvis dyret er skadet eller virker sygt, skal det have hjælp med det samme. Ring 1812 (Dyrenes Beskyttelses vagtcentral) eller kontakt nærmeste dyrlæge. Prøv ikke selv at behandle et skadet dyr. Et smertepåvirket dyr kan bide eller kradse, også selvom det er tamt.Ved fund af vilde dyr skal du altid kontakte 1812. De rådgiver om fundne og tilskadekomne vilde dyr og kan hjælpe med at finde det rette sted.Type your paragraph here

Trin 2: Er dyret mærket?


Øretatovering eller halsbånd: Man kan se både tatovering og halsbånd på afstand. Hvis du kan komme tæt på dyret, så se efter nummer eller adresse.
Tag et billede af dyret, som du kan lægge på Facebook i din lokale gruppe, eller under en af de mange fremlysningsgrupper. Find den gruppe, der dækker dit område.
Chip: Mange katte og hunde har en chip, som kun kan læses med en scanner. Alle dyrlæger og de fleste internater kan scanne gratis eller mod et mindre gebyr.
Katte: Ejeren kan slås op i Det Danske Katteregister, hvis du har et ID-nummer.
Hunde: Ejeren kan slås op i Dansk Hunderegister.

Er dyret mærket, kontakter dyrlægen eller internatet ejeren.