Påske er for mange en hyggelig familietid med masser af traditioner. Det er en tid med farverige blomster og hyggelig pynt, påskefrokoster og forårsstemning. 

Men for dyreejere kan nogle af de mest populære forårsplanter skjule alvorlige risici. 

Både hunde og katte kan blive forgiftet af visse påskeblomster, graden af giftighed varierer mellem arterne. 

Her får du en guide til, hvad du skal vide for at holde dine kæledyr sikre og sørge for, at påsken forbliver en god oplevelse for alle. 

For påske skal være hyggelig og ikke spildes på en akut tur på dyreklinikken. 

Ved at vælge blomster bevidst og handle hurtigt ved mistanke, kan du sikre, at alle på fire poter får en fantastisk højtid. 

Farlige påskeblomster for både hund og kat

Disse planter bør undgås i hjem med kæledyr:

Trompetlilje (Lilium longiflorum)

• Alle former for ægte liljer er meget giftige og kan være dødelige for katte.
• Katte: Ekstremt farlige! Selv en enkelt slikken af pollen eller blade kan udløse akut nyresvigt. Uden behandling kan det være dødeligt på under 48 timer.
• Hunde: Mindre giftige, men kan stadig forårsage opkastning og diarré.
• Liljekonval (Lily of the Valley) er meget giftig for både hunde og katte og kan føre til hjerteproblemer. Både planten og bær er i øvrigt også giftig for børn.

Tulipaner (Tulipa)

• Begge arter: I tulipanen findes et giftstof, som hedder Tuliposide, der irriterer mave-tarmkanalen. Katte får ofte mundirritation, mens hunde kan opleve opkast.

Påskelilje (Narcissus)

• Begge arter: Hele planten, men specielt løgene, indeholder alkaloider i lav koncentration. Løgene fungerer som små giftdepoter i jorden. 
• Hunde, der elsker at grave, risikerer alvorlige mavekramper, opkastning og i sjældne tilfælde kramper eller hjertearytmi. 
• Katte kan blive dårlige af giften, men den er ikke dødelig giftig, de reagere ved at blive ekstra sløve eller rastløse.

Hyacinter (Hyacinthus)

• Begge arter: Løgene indeholder oxalater, formentlig alkaloider i lav koncentration, som udløser opkastning, diarré og mundirritation. 

Hunde tåler små mængder bedre end katte.

Symptomer på forgiftning

Reaktioner på forgiftning kan vise sig inden for få timer og afhænger af, hvad og hvor meget kæledyret har indtaget. Nogle af de fælles tegn inkluderer:

• Katte: Sløvhed, nedsat urinproduktion (tegn på nyresvigt), rysten.
• Hunde: Kraftigt opkast, rastløshed, nedsat appetit.
• Begge: Diarré, overdreven spytten, svaghed.

Liljekonval forgiftning kan også give hjertebanken eller kollaps hos begge kæledyr.

Sådan forebygger du ulykker

Heldigvis er det muligt at undgå de fleste ulykker, når bare du tænker over det. 

Du kan placere dine blomster utilgængeligt i høje vaser, eller du kan simpelthen vælge ufarlige eller kunstige blomster. Solblomster, roser, orkideer og lavendel er nogle af de ufarlige alternativer.

Tænk over hvor du planter dine tulipan-, narcis- eller hyacintløg, så dine kæledyr ikke graver dem op.

Undgå helt Liljekonval i din have, når du har hund eller kat – hele planten og bærene er også giftige for børn.

Hvad gør du ved mistanke om forgiftning?

1. Fjern plantemateriale: Tjek munden og fjern eventuelle blade eller pollen.
2. Ring til dyrelæge eller dyregiftlinje omgående:
   • Katte med lilje kontakt skal behandles inden for 6-12 timer for at overleve.
   • For hunde er det vigtigt at identificere, om de har spist løg eller blade.
3. Tag en prøve af planten med: Dette hjælper med en hurtig diagnose.

Hvorfor er katte mere udsatte?

Kattes lever nedbryder visse toksiner langsommere (f.eks. liljers gift), mens hunde ofte får mildere symptomer. 

Men indtag af giftige planter kan være farligt for begge kæledyr.

Påske uden risiko

Hvis du vil fejre påsken sikkert, så kan du fokusere på det hyggelige samvær, og æggejagten frem for de blomstrede traditioner.

Vigtigste budskab: En uventet bid af en blomst kan få alvorlige konsekvenser. Del denne viden med andre dyreejere – sammen kan vi gøre påske til en glad og sikker tid for alle! 🌸🐾🐶

Kildehenvisning: Kontakt altid din veterinær ved mistanke om forgiftning. Information baseret på anbefalinger fra ASPCA og Dansk Veterinært Selskab.