Solstråle kampagne – Historien om Henning
Fra gadekat til glad kat

Historien om Henning er fuld af håb
Der er utallige historier om forladte dyr, der kæmper for at overleve på gaden. Men nogle gange får de en chance mere – en chance for et lykkeligt liv – og præcis sådan gik det for den store hankat Henning. Han levede et liv uden ejer på gaden med alt, hvad det medfører af stress for en hankat, der ikke er kastreret.
Hver dag på gaden for de fertile hankatte er en kamp om mad, hunkatte og territorium. Vinteren var især hård, og mange af disse hankatte mister livet i kampen for overlevelse, måske får de en byld efter at slagsmål eller de smittes med katteaids. Risikoerne er mange, men for Henning gik det anderledes.
Han var nemlig stadig tam, og derfor opsøgte han gode mennesker ved en lokal rideskole i Viborg, hvor han tiggede om mad, varme og omsorg. Rideskolen kunne ikke beholde Henning, selvom han var en charmerende fyr, og derfor kontaktede de Viborg Internat og Foreningen Dyrenes Fristed. Henning blev bragt i sikkerhed. Han fik den dyrlægehjælp, mad og varme, han havde brug for, og samtidig blev han kastreret, chippet, vaccineret og behandlet mod lopper, orm, flåter og øremider.
I dag har Henning det godt. Han har fundet et trygt sted, hvor han kan sove i varme omgivelser, få nærende mad og kærlighed. Hans personlighed er slet ikke til at stå for – han smiler nærmest til dig, og han er noget af det kæreste væsen.
Bliv en solstråle for katte som Henning
Henning er kun en af mange. Der er utallige andre katte derude, der har brug for vores hjælp. Katte, der er forladte, syge eller udsatte. Katte, der bare venter på, at nogen vil se dem, høre dem og give dem en chance for et bedre liv.
Denne sommer inviterer vi dig til at blive en del af vores Solstråle Kampagne. Din økonomiske støtte kan hjælpe os med at redde, behandle og finde kærlige hjem til flere katte som Henning. Hver enkelt donation, uanset hvor stor eller lille, gør en kæmpe forskel. Det er din støtte, der kan skabe flere solstrålehistorier.
Giv et bidrag til vores kampagne og bliv med til at skabe flere solstrålehistorier. Læs mere om, hvordan du kan hjælpe her: Solstråle Kampagne
Tak fordi du gør en forskel
Tak til alle, der allerede har støttet vores arbejde. Og tak til dig, der overvejer at hjælpe. Det er takket være mennesker som dig, at katte som Henning får en ny chance. Sammen kan vi skabe en lysere fremtid for dem, der har brug for det mest.