En tryg fremtid for dine kæledyr
Har du overvejet, hvad der skal ske med dine kæledyr, hvis du ikke længere er her? Ved at indgå en gensidig aftale med Dyrenes Fristed, hvor du benævner os i dit testamente, kan du sikre, at dine dyr får den omsorg og kærlighed, de fortjener – også når du ikke længere kan være der for dem.
Når du planlægger din arv, er det vigtigt også at tænke på dine kæledyrs fremtid.
Vigtigt at vide om testamenter og dyr:
Juridisk bindende aftale kræves – Kun et gyldigt testamente kan sikre dine ønsker
Fuldmagter og mundtlige aftaler bortfalder ved din død
Præcis formulering er afgørende for at dine ønsker bliver overholdt
Konsultér altid en advokat ved testamentarisk disposition.
Hvorfor skal du inkludere Dyrenes Fristed i dit testamente?
Vi garanterer en tryg og kærlig pleje for dine dyr
Du kan selv bestemme vilkårene for deres fremtid
Det koster dig ikke noget ekstra at gøre denne gode gerning
Sådan formulerer du det i dit testamente:
“Hvis jeg ved min død efterlader mig kæledyr, overdrages disse, som det fremgår af indgået aftale, til Dyrenes Fristed (cvr 45245853). Dyrenes Fristed forpligter sig herefter til at varetage dyrenes velbefindende i overensstemmelse med mine ønsker.”
Det er enkelt at gøre en forskel:
Kontakt din advokat eller brug et digitalt testamente
Tilføj Dyrenes Fristed som begunstiget
Eventuelt: Kontakt os for at drøfte specifikke ønsker
Ved at planlægge i god tid, giver du ikke bare dine egne dyr en tryg fremtid – du hjælper også andre dyr i nød.
Din gave vil fortsætte med at gøre en forskel langt ind i fremtiden.
Fordele ved at vælge Dyrenes Fristed:
✓ Professionel pleje af dine kæledyr
✓ Mulighed for at specificere dine ønsker
✓ Skattefordele ved testamentarisk gave
✓ Medvirker til at redde flere dyr i nød
Alle beløb og betingelser kan tilpasses efter dine ønsker.
Du er velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan Dyrenes Fristed kan hjælpe med at sikre en tryg fremtid for dine kæledyr.
Tænk på Dyrenes Fristed i dit testamente
Du kan indsætte Dyrenes Fristed i dit testamente uden, at det går ud over andre arvinger, du måske har betænkt.
Eksempel:
Du er ugift og ønsker, at din bror skal arve dig. Arven udgør 2 millioner kroner.
Bundfradrag (2024) – 500.000
Boafgift 15% af 1.500.000 = 225.000
Tillægsboafgift 25% af (2.000.000 – 500.000 – 225.000 = 1.275.000) = 318.750
Broderen arver 1.456.250
Hvis du i stedet indsætter din bror til at arve det samme beløb, men nævner Dyrenes Fristed som arving til resten af formuen – og samtidig bestemmer, at Dyrenes Fristed skal betale din brors arveafgift – ser regnestykket sådan ud:
Broderen arver (frit for afgift) 1.456.250
Bundfradrag (2024) – 500.000
Boafgift 15% af 956.250 = 143.438
Tillægsboafgift 25% af (1.456.250 – 143.438 = 1.312.812) = 328.203
Afgift i alt 471.641
Arv til Dyrenes Fristed (2.000.000 – 1.456.250 – 471.641) = 72.109
Alle beløb er afrundet til hele kroner.
Konsultér altid en advokat ved testamentarisk disposition.