Fundet kat eller hund?
Fundet en kat eller hund? Sådan gør du Kort svar: Er dyret skadet eller sygt, så ring til 1812 med det samme. Ellers tjek for øretatovering, halsbånd og chip (en dyrlæge eller et internat kan scanne), og tag et billede til lokale Facebook-grupper. Fodr kun dyret, hvis det er afmagret, og hav en plan for bagefter. Trin 1: Er dyret skadet eller sygt? Hvis dyret er skadet eller virker sygt, skal det have hjælp med det samme. Ring 1812 (Dyrenes Beskyttelses vagtcentral) eller kontakt nærmeste dyrlæge. Prøv ikke selv at behandle et skadet dyr. Et smertepåvirket dyr kan bide eller kradse, også selvom det er tamt. Ved fund af vilde dyr skal du altid kontakte 1812. De rådgiver om fundne og tilskadekomne vilde dyr og kan hjælpe med at finde det rette sted. Trin 2: Er dyret mærket? Øretatovering eller halsbånd: Man kan se både tatovering og halsbånd på afstand. Hvis du kan komme tæt på dyret, så se efter nummer eller adresse. Tag et billede af dyret, som du kan lægge på Facebook i din lokale gruppe, eller under en af de mange fremlysningsgrupper. Find den gruppe, der dækker dit område. Chip: Mange katte og hunde har en chip, som kun kan læses med en scanner. Alle dyrlæger og de fleste internater kan scanne gratis eller mod et mindre gebyr. Katte: Ejeren kan slås op i Det Danske Katteregister, hvis du har et ID-nummer. Hunde: Ejeren kan slås op i Dansk Hunderegister. Er dyret mærket, kontakter dyrlægen eller internatet ejeren. Trin 3: Hvis dyret ikke er mærket Er katten rask og velnæret, så lad være med at begynde at fodre den. Den kan have en ejer i nærheden, se tiden an og hold øje med den – mange katte er bare på besøg. For hunde er det ligegyldigt om de er velnærede, ingen hunde må gå frit rundt alene. Prøv om du kan lokke den til dig, og undersøg om den har kontaktoplysninger i halsbånd, spørg dine naboer om de kender den, tag et billede til Facebook og læg den i din lokale gruppe og fremlysningsgrupper for dit område. Virker katten derimod afmagret, er det vigtigt, at du fodrer den. Men hav en plan for, hvad du gør bagefter. Når du fodrer…
